Frank M

– Peddersen og Findus

Frank M er stadig på banen med sine populære solokoncerter, som han efterhånden har givet mere end 500 af fordelt over det ganske land.

Med enkle og visuelle midler tryllebinder Frank M sit publikum, hvad enten det er som sanger eller fortæller. Ikke så underligt, for nogle gange ligner Frank M nærmest en trold, der ikke kan tæmmes, når han løber en sang i gang.

Han optræder med fortællinger om Peddersen og Findus krydret med sange fra cd’en. Henvender sig til 4-8-årige.

Frank M laver også koncerter med klassiske børnesange for 1-3-årige eller 3-7-årige.

Frank M giver også julekoncerter solo, men kun på hverdage.

Reference:

Frank M er energi og god karma
Frank M formår at synge selv Randers’ mest umulige sal op og skabe liv og glæde i den grå-gule betonbunker.
– Af Lisbeth Stryhn, Randers Amtsavis.

Nul gulerødder. Kun flødeboller og masser af chokoladesovs.

Det er et sprog, der er til at forstå, når man er fire år og ellers skal sidde stille på rumpetten i 45 minutter og være publikum til et show med en halvskaldet mand med en guitar.

Og manden med guitaren, Frank M, ved lige præcis, hvordan han holder sit unge publikum i sin hule hånd. Han nøjes nemlig ikke med at synge, men springer rundt som en vild, mens han snakker, gestikulerer, griner og fjoller.

Publikum giver ham plads. Masser af plads, for han kvitterer nemlig med et energiladet show, hvor han ikke er i ro et sekund.

Tricket med at holde publikum fast går i det her tilfælde ud på at kombinere velkendte børnesange med energi og bevægelse. Man kunne også sige, at den 49-årige Frank M. dramatisere de elskede sange, som Halfdan Rasmussen og andre gode poeter har beriget dansk sangskat med.

»Rapanden Rasmus« får ben at gå på. »Tre små soldater«, hvoraf den ene frier til prinsessen og får hende, fordi han har tre skibe i havnen lastet med sølv og guld, laver han nærmest et lille teaterstykke over. Han tager en mærkelig halskæde, der viser sig at være en bazooka, til hjælp for at sange om haletudsen »Bim Bam Busse«, og han fortæller poetisk om solen, der går ned bag en sky for at sove og om det vigtige i at sige godmorgen ikke bare til solen, men til alle i universet. Også sin mor og far. For ellers bliver de så mugne og forstår ikke værdien af at spise flødeboller med chokoladesovs på.

Der er ingen tvivl om, at der er god forståelse mellem manden med guitaren og publikum. De to parter er så indforståede med hinanden, at han knap nok skal spørge børnene, om de vil hjælpe med at få sangen om bussen og hjulene, der drejer rundt, rundt, rundt i gang. Før sætningen er til ende, sidder 175 børn og agerer hjul med deres små arme. Sangen kan gå i gang.

Selv om Frank M havde fået stillet Randers’ mest umulige sal, stensalen i kulturhuset til rådighed, så lykkedes det ham at råbe, synge og spille salen op, så vi glemte dens gule murstensvægge og grå betonloft af bare iver efter at følge ham på rejse i danske børnesange.

Omrejsende i diverse
Frank M, der til hverdag bor med sin sygeplejerskekone og tre børn i Stilling, har altid haft hovedet fuld af musik. Så meget, at matematik-studierne på Aarhus Universitet i sin tid måtte vige til fordel for musikken.

Nå, ja. Det betød, at manden ikke fik nogen uddannelse i borgerlig forstand, men han fandt hurtigt ud af, at musikjobbene kunne suppleres med et arbejde som pædagogmedhjælper. I institutionskredse er en mand med en guitar altid et godt aktiv. Sådan gik mange år for Frank M, der oprindeligt hedder Frank W. Damgaard. Han opstod som Frank M i 2000, da han lavede børnealbummet »Min allerførste sang«. Han troede, han med disse sange skulle ud og undervise pædagoger i børnesange.

Men nej. Han blev klogere. For med et væltede det ind med tilbud fra landets biblioteker og andre små spille-steder. Alle ville høre, hvad han kunne med sin stemme og sin guitar.

Han sagde sit medhjælperjob op og har siden levet af scenen. Både den lille og den store. Konferencier på festivaler og julefrokoster med anderledes krudt i kanonen end børnerim.

Men børnescenen har taget hans hjerte, og han kan kun begræde, at den har været på slankekur, da snakken om ny kommunalreform tog fart. For arrangørerne holdt igen med pengene var Frank M’s erfaring. Ikke fordi han klager, men:

»Vi lever i en tid, hvor vi har accepteret, at børnekultur er noget, der foregår i storcentre og Bon-Bon-Land. Desværre er der ikke alle steder plads til det mere fordybende og intime inden for børnekultur,« pointerede Frank M over for avisen, lige inden han gik på og underholdt 175 børn i rap i kulturhuset. Et par timer senere ventede lige så mange børn i Assentofthallen på manden med guitaren, der under sit Randers-besøg også fik sit helt store ønske opfyldt:

»Jeg har altid drømt om at optræde i en bogbus,« siger han.

Det fik han lov til i går, da han sprang på bogbussen til Øster Velling og til sidst til Jebjerg. En lang arbejdsdag var slut. Stemmen nærmest brugt op. Men humøret fejlede bestemt ikke noget, for arbejdet med børn er en fest i sig selv, når man hedder Frank M.