Ælle Bælle Band
Ælle Bælle Band leverer forrygende shows for børn i alderen ca. 1-9 år, og der er med garanti gang i den fra start til slut.
Repertoiret er Dorte Nørgaards sange, der er udgivet på Forlaget Dansk Sang på cd’er og noder i bøgerne Babyrytmik, Småbørnsrytmik, Rytmik og sjov i børnehave og indskoling, Syng og bevæg din baby glad og Babyrytmik – flere sange.
Ælle Bælle Band optræder i storcentre, til fester, dagplejearrangementer, jubilæer osv.
Dorte Nørgaard optræder også solo til børnearrangementer rundt om i landet, og hun kan således bookes uden band.
Om Dorte Nørgaard
Dorte Nørgaard er cand.mag. med hovedfag i æstetik og kultur og bifag i musikvidenskab. Hun har desuden en etårig efteruddannelse i EM (elementær musikopdragelse) fra Vestjysk Musikkonservatorium. Dorte Nørgaard har undervist i rytmik på Musikskolen Laura i Århus siden 1993 og har endvidere siden 2001 været ansat på Rønde Musikskole. Hun har skrevet speciale om 0-1-årige børns musikalske sproglige, motoriske og psykiske udvikling. I 2005-2006 uddannede Dorte Nørgaard sig endvidere til motoriklærer på Bøgelundkurset på Fyn.
Dorte Nørgaard afholder kurser og inspirationsdage for dagplejere, vuggestuer, børnehaver samt musikskoler og lægger ofte vejen forbi landets biblioteker til babycafé eller børnerytmik-arrangementer.