alletiders julefest cover

Juleunderholdning og juletræsfest i én samlet pakke

Nu er juleunderholdningen sikret. I kan læne jer tilbage og lade Sine og julemanden sørger for jeres underholdning.
Bugtaleren ”Nisse” Sine og julemanden tilbyder sammen, et rigtigt juleshow for hele familien. Her er både mulighed for bugtalershow, gode grin, trylleri der imponerer, dans om træet, meet and greet og ballondyr. Der er god gammeldaws julehygge med nærvær og juleglæde. Der er altid tid til en snak med Sine og julemanden og der kan tages årets julefoto ved det smukke juletræ.
Denne julepakke, der gerne må åbnes før juleaften, garanterer juleunderholdning der tænder lyset i børnenes øjne. Der er frostklar fut i fejemøget og underholdning for alle aldre – og fuld pedal på julens magi.

Dans om træet er både julesanglege og de kendte julesange som alle kan synge med på. Der er masser af humor, sjove dialoger samt dans og musik om træet. Den gamle julemand er ikke helt så hip som nisse Sine og ønsker ro og traditioner. Nisse Sine vil ha´ gang i festen og leg med børnene. Måske hun kan finde en måde at overtale “Julle” til lidt leg og fis, mens han synger “Højt fra træets grønne top”? Både børn og barnlige sjæle deltager med stor glæde og morskab.

Tiden og indholdet kan tilpasses jeres behov.

Del på de Sociale Medier

Facebook
Twitter
LinkedIn
Interesseret i denne kunstner?

Så send en helt uforpligtende forespørgsel

Følg med i nyhedsbrevet