Søg
andre nybo

André Nybo

Vi tryller for alle aldre og tager pulsen på stemningen/alder med det samme og sørger for, at alle mere eller mindre bliver involveret eller endda deltager i showet.

Lad børnene møde en tryllekunstner, der straks sætter humøret i vejret hos alle i selskabet. Et rigtigt trylleshow er noget helt specielt.

Vi garanterer, at alle får en positiv oplevelse og noget at grine af i en atmosfære tilpasset det miljø, vi optræder i.

André Nybo trylleshow – det er noget alle børn kan li’

I børneshowet bruger vi ting, som børnene kender fra deres hverdag, det kan være en tryllehat, terning, ketchupflaske, silketørklæder, cykelpumper, sæbebobler, sodavand eller ”kaniner”. Og måske tryller vi mor eller far om til et dyr. Desuden bruger vi et lille ”kæledyr” ved navn Rocky, som er et klart hit hos børnene.

Mange gange foregår børneshows på den måde, at f.eks. fødselaren bliver klædt ud som tryllekunstner og tryller sammen med tryllekunstneren, dette indslag er meget populært, der sker virkelig noget i dette show, og børnene elsker det.

Vi bruger også balloner og små tryllesæt som gaver til nogle af de børn, der hjælper tryllekunstneren med at trylle under showet. Vi tryller også gerne gaver eller slikposer frem.

Som prikken over i’et har vi lavet en aftale med en smuk sangerinde, som ofte afslutter showet med en sang, som børnene kender.

Imens tryller tryllekunstneren den afsluttende effekt frem – En snestorm? Eller et hav af sommerfugle?

Desuden hjælper sangerinden også med at få børnene placeret, inden trylleriet begynder, så alle kan se og være med, når tryllekunstneren træder frem.

Vi har stor erfaring med trylleri for børn, og vores forestilling bliver tilpasset, således at alle, selv de mindste, er med. Der bliver tryllet tæt på publikum, og tryllekunstneren skaber hurtigt et samspil mellem børnene og magien.

Ligeledes er en af vores tryllekunstnere uddannet folkeskolelærer, så der er virkelig en god kontakt og forståelse mellem ham og børnene under forestillingen.

Vi signerer gerne autografer på postkort til minde om dagen efter hvert børneshow.

Skal du afholde en børnefødselsdag lidt ud over det sædvanlige, så prøv vores børnetrylleshow!

 

Del på de Sociale Medier

Facebook
Twitter
LinkedIn
Interesseret i denne kunstner?

Så send en helt uforpligtende forespørgsel

Følg med i nyhedsbrevet