Søg
fubbi

Ballonklovnen Fubbi

Der er duefjer og kaninører i luften, når Ballonklovnen Fubbi og alle hans dyr sætter gang i tryllesanserne. Børn fra 0 år til oldinge på 150 år (eller der omkring) er tryllebundet fra første ballondyr til det sidste magiske sving med tryllestaven. Skæg og masser af ballade flyver om kap med fortryllende duer, mens de spillevende kaniner hopper ud af hatten. Det er med at tage en dyb indånding, inden Fubbis luftige ballondyr får dig til at tabe pusten.

Alle børnene bliver involverede i showet, og flere af dem kommer op på scenen og er med i løjerne. Uanset alder er det et show, som får dig til at grine.

Ballonklovnen Fubbi kan optræde på såvel store som små scener, på åbne markedspladser, i forsamlingshuse, ja, stort set hvor som helst.

Fra store scener til mindre forsamlinger er ballonklovnen Fubbi oplagt, når børn skal underholdes, aktiveres og grine. Der er trylleri, klovneri, levende dyr, og ballondyr. Alt sammen uundværlige elementer i god børneunderholdning. Undervejs kommer nogle af børnene på scenen og bliver en del af showet.

Showet er målrettet til børnene, men der er lagt små godbidder ind til de voksne undervejs, så alle kan more sig.

Ballonklovnen Fubbi kan også hyres til walk-around med ballondyr.

Ballonklovnen Fubbi kan også bookes som Kaptajn Klo

Alle børn kender Kaptajn Klo, og de er vilde med at tage med ham på skattejagt og se hans store sørøvershow.

Han deler skattekort ud til de børn, han møder på sin vej, og under skattejagten skal børnene samle bogstaver til et hemmeligt ord. Bogstaverne skal findes på skilte, som er placeret i centeret eller på området.

Skattekortene afleveres i Kaptajn Klos store romtønde, og under det efterfølgende sørøvershow udtrækker han vinderne af skattejagten. Under sørøvershowet bliver børnene underholdt med trylleri, konkurrencer og bugtale.

Kaptajn Klo er et ideelt indslag i butikscentre, gågader samt til byfester. Han kan aktivere et ubegrænset antal børn.

Kaptajn klo kan selvfølgelig levere sit fantastiske sørøvershow uden skattejagten, hvis det ønskes.

– Kaptajn Klo er en sikker succes!

 

Del på de Sociale Medier

Facebook
Twitter
LinkedIn
Interesseret i denne kunstner?

Så send en helt uforpligtende forespørgsel

Følg med i nyhedsbrevet