en musikalsk dukkeforestilling

bluegrassdukketeater-bifald

Del på de sociale medier

Bluegrass Dukketeater - Video

Bjørn Benspænd og balladen om de forsvundne æbler

Dukketeaterforestillingen Bjørn Benspænd og balladen om de forsvundne æbler skal opleves!

Mød den noget generte rideskolehest Dixie, det højlydte får CuLotte, der af sit eget uld strikker tøj, og den naive men idérige ko CowLine, som kan lave alt – undtagen mælk. Bluegrass Dukketeater er historien om de tre venner, der er havnet langt ude på landet, helt ude på Lars Tyndskids mark, hvor kragerne vender, og her kan historierne begynde. Følg med i, hvordan vennerne er lige ved at blive taget ved næsen af den (u)farlige Bjørn Benspænd, som har stjålet alle fru Tyndskids æbler, og hør country- og bluegrass musik fortolket i børnehøjde.

Bag Bluegrass Dukketeater
står kvinderne Julie Krogsbøll på violin, og Signe Borch på guitar, og Frieda Heuser på baljebas og mundharmonika. Sammen har de skabt en musikalsk dukkeforestilling med flerstemmig sang og akustiske instrumenter.

Ud over musik og sjove historier taget direkte fra de traditionelle bluegrass sange, leger forestillingen også med sprogforståelse. Talemåder som ”op i sadlen igen”, ”man skal ikke græde over spildt mælk” og ”lad os tage benene på nakken” bliver vendt og drejet, forstået og misforstået, mens de tre dyr sammen løser gåden om de forsvundne æbler.

Bluegrass Dukketeater er for alle, men mest for børn i alderen 3-6 år.

På Nordfyn har Julie Krogsbøll stået med hovedet begravet i filt og sæbespåner og har på en juleferie hos sine forældre skabt disse tre morsomme og let elskelige dyr: hesten Dixie, koen CowLine og fåret CuLotte. Efter alt dette DIY (do it yourself) mærkede Julie, at energien og idéerne til mere skabelse kom sammen med andre, DIWO (do it with others)!
Signe Borch er kæmpe bluegrass entusiast og dygtig på flatpicking guitar. Ligesom Julie Krogsbøll er hun også tændt på dukketeater, og sammen har de bygget Lars Tyndskids mark om til en scene og har skrevet en bluegrass musical for børn. Målet er at sprede rygtet om den lidt ukendte genre bluegrass, som er ganske velkendt ”over there”, men mindre kendt her til lands.
Frieda Heuser er sangskriver, kulturformidler og er stykkets baljebassist og hesten Dixies fører.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Bluegrass Dukketeater, er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement, og vi vil vende tilbage med priser på Bluegrass Dukketeater.

For booking af Bluegrass Dukketeater ring til Børneunderholdning: Booking tlf: 7026 0100

    Book kunstneren

    bluegrassdukketeater-bifald

    Del på de sociale medier

    Bluegrass Dukketeater - Video

    Vi hjælper dig hele vejen - Sådan booker du

    1

    Oplys om arrangementets størrelse, og evt. navn på ønskede kunstner. Benyt formularen eller ring tlf. 7026 0100

    2

    Sammen finder vi den kunstner der matcher publikum, budget og arrangementet bedst.

    3

    Når aftalen er på plads, fremsendes en kontrakt til underskrift hos jer. - herefter underskriver vi vores del.

    4

    Sammen planlægger vi afviklingen af arrangementet - Så oplevelsen kan blive magisk og enestående.