Søg
freestyle phanatix

Freestyle Phanatix

Breakdance, hiphop, workshops

Freestyle Phanatix er Skandinaviens største professionelle breakdance kompagni, og de er inden for de seneste år nået ud til mere end 1.500.000 børn, unge og voksne.

Vores ensemble er multikulturelt og multietnisk og består af talentfulde artister med hver deres særskilte udtryk.

Den mangfoldige sammensætning, en positiv attitude og en åben accept gennemtrænger crewet som helhed og gør gruppens artister til naturlige forbilleder for de mange forskellige børn og unge, de møder blandt publikum og workshop-deltagere.

Gruppen er kendetegnet ved et ekstremt højt kvalitetsniveau og rummer både tidligere og nuværende titelbærere af Danmarks og Skandinavisk Breakdance Mesterskab samt Danmarks Beatbox Mesterskab. Alle er ildsjæle, der brænder for deres udtryksform og at være en del af Freestyle Phanatix.

Freestyle Phanatix’ performancetype appellerer til både børn, unge og voksne på tværs af forskellige kulturer og tilhørsforhold, da den er dynamisk, atletisk, humoristisk og før-sproglig.

Enten før eller i naturlig forlængelse af showet vil der være mulighed for at afholde workshop(s).

Vi udbyder workshops i breakdance, electric boogie, beatbox, rap/lyrik, waacking, street dance og hiphop.

Freestyle Phanatix’ show: Cre8ivity

I løbet af forestillingen udforskes den kreative og kraftfulde energi, der ligger i bevægelse og dans gennem leg med kroppens mange muligheder for udfoldelse og måder at udtrykke sig på.
Med forestillingen Cre8ivity formår hiphop-ensemblet Freestyle Phanatix at udvikle sig og forholde sig eksperimenterende til urban dans uden at blive for avantgarde og formår at ramme publikums nysgerrighed, interesse og forståelse.

På en cool, rå og legende måde vil Freestyle Phanatix føre sit publikum gennem kreativitetens mangesidede ansigt og lade dem opleve de mange former, dette kan tage.

Med inspiration fra forskellige stilarter som akrobatik, parkour, martial arts, dans, scenekunst og teater og udført af en diversitet af nationaliteter og kropsudtryk garanteres der et overraskende, energikompakt, musikalsk og underholdende show i international klasse.

Med en positiv energi forstår gruppen at underholde og få gang i folk på tværs af tilhørsforhold, etnicitet og alder. Netop denne energi er også kendetegnende for sammenholdet i gruppen.

Medvirkende:
Producent: Freestyle Phanatix /dramaturg: Peter Dupont Weiss
Koreografer: Anja Jørgensen og Freestyle Phanatix
Artister: 6 dansere og 1 Human Beat Boxer

Varighed: 1 x 40 min.
Aldersgruppe: Alle aldre.
Turnéperiode: Efter aftale.
Spilleområde: 8 x 6 x 2,5 (bredde, dybde, højde).

– Forestillingen kan laves uden lyssætning og tilmed udendørs.
– Forestillingen kan kombineres med workshops.
– Forestillingen er støttet af BG Fonden.

Cre8ivity er optaget i billetkøbsordningen og godkendt til refusion af Statens Kunstråds refusionsudvalg i kategorien Børneteater med 50 procent refunderet af det samlede beløb.

OM REFUSIONEN
– Freestyle Phanatix’ forestillinger er godkendt til refusion og er rettet mod børn og unge.
– Refusionen udbetales fra Kunststyrelsen, efter forestillingen har fundet sted.
– Som hovedregel skal alle spørgsmål vedr. refusion, herunder afregning og ansøgning, rettes direkte til arrangørens egen kommune.
– Hvis kommunen ikke kan svare på alle spørgsmål, rettes kontakt til Kunststyrelsen på telefon 3374 4500.

Om Freestyle Phanatix

Hvad laver vi?
Vi turnerer årligt omkring 150 dage, primært i Skandinavien, med mere end 200 shows i Danmark, Sverige og Norge.
Vi har omkring 300 aktiviteter om året og når ud til mere end 50.000 personer hvert år. Via sociale medier, vores hjemmeside samt nyhedsmails yderligere ca. 200.000 om året.

Gruppens primære arbejdsgrundlag er at udbrede og dele hiphop kulturens grundfundament: Peace, Love, Unity and Having fun.

Vores mission er at inspirere børn, unge og voksne til at være den bedste version af dem selv, samtidig med at de har det sjovt.

Hvorfor?

Vi arbejder på at komme ud til så mange børn og unge som muligt for gennem musik, bevægelse og historiefortælling at kunne påvirke positivt som rollemodeller, arbejde med ligestilling, inspirere til positiv forandring samt at bidrage til at opbygge børn og unges selvtillid og samtidig forstærke idéen om, at et hvilket som helst mål er opnåeligt – hvis man virkelig vil det og arbejder konsekvent hen imod det.

 

Del på de Sociale Medier

Facebook
Twitter
LinkedIn
Interesseret i denne kunstner?

Så send en helt uforpligtende forespørgsel

Følg med i nyhedsbrevet