katrine bille cover 1 bifald

Jorden rundt med Katrine

En magisk, sjov og lærerig mini-teaterkoncert, med musik fra Jorden rundt med Katrine (soloalbum).

Har du prøvet at rejse til Kina, Indien, Mongoliet og New Zealand på én dag? Nej, vel?

Det kan du opleve nu! Find eventyrlysten frem, og tag med Katrine Bille på en musikalsk opdagelsesrejse rundt om jorden, på jagt efter den skønne, altædende flodhest, Bimse.

Inspireret af sin egen jordomrejse, har Katrine Bille skrevet børnebogen “Jorden rundt med Katrine”, der er udgivet hos forlaget Gyldendal. Sammen med bogen har Katrine udgivet et soloalbum af samme navn med 11 iørefaldende sange om andre lande.

Sammen med sine dygtige musikere (og gode rejsekammerater) tager Katrine børnene og deres voksne med på en sjov, lærerig og musikalsk fortælling om pruttende pandaer i Kina, Mongoliets nattehimmel og livet under vandet i Det Indiske Ocean.

Glæd jer til at komme Jorden rundt med Katrine.

Efter koncerten vil der være mulighed for at få en autograf og et billede med Katrine, og man vil kunne købe signerede eksemplarer af “Jorden Rundt med Katrine”.

Varighed: 45 min.

Koncert med Katrine Bille

Blandet musik fra “Lille Nørd”, “Luk op, luk i”, og soloalbums – en rigtig fed “koncert-danse-fest”. 

Katrine Bille har været en del af Ramasjangs univers i mere end et årti, og udgivet intet mindre end 6 albums med ørehængende børnemusik.

Til koncerten ryster Katrine posen og giver en koncertoplevelse med alt det bedste musik fra Ramasjang-programmerne “Lille Nørd” og “Luk op Luk i”, samt hendes to soloalbums “Fugle flyver frit” og “Jorden rundt med Katrine”. Børnene bliver inddraget, danser med og fortæller om deres egne oplevelser med venner, kærester, dyr og drillerier.

Med sig på scenen har Katrine to professionelle musikere, der udover at levere sublim musik, også involveres i sjov og ballade på scenen.

Glæd jer til en super musikalsk, sjov og lærerig oplevelse for hele familien, når Katrine Bille og hendes band spiller koncert.

Efter koncerten vil der være mulighed for at få en autograf og et billede med Katrine, og man vil kunne købe signerede eksemplarer af “Jorden Rundt med Katrine”.

Varighed: 45 min.

Højtlæsning med Katrine Bille

Kom og nyd en god historie, læst højt af Katrine Bille kendt fra Ramasjang. 

Katrine Bille er en rutineret og underholdende højtlæser. Med stor indlevelse og entusiasme, tryllebinder hun børn og voksne i fortællingen.

Under corona-nedukningerne læste Katrine højt live fra sin Facebook-side, og det var en kæmpe succes hos de danske børnefamilier. Katrine har lavet flere højtlæsninger for forlaget Gyldendal, og nu kan du opleve hende læse højt live på dit lokale bibliotek.

Er du også er vild med en god fortælling, så sæt tempoet ned, slå lyttebøfferne ud og kom og vær med, når Katrine Bille læser højt fra sine egne favorit-børnebøger.

Glæd jer til en hyggelig højtlæsning med Katrine Bille.

Efter højtlæsningen vil der være mulighed for at få en autograf og et billede med Katrine, og man vil kunne købe signerede eksemplarer af “Jorden Rundt med Katrine”.

Varighed: 45 min.

Del på de Sociale Medier

Facebook
Twitter
LinkedIn
Interesseret i denne kunstner?

Så send en helt uforpligtende forespørgsel

Følg med i nyhedsbrevet