Søg
ole og kana

Ole & Karla

De kendte tv-værter Ole og Karla fra Kaj og Andrea tager nu land og rige rundt og præsenterer deres nye bog og cd: ”Lige børn leger bedst – og andre skæve historier”.

En skøn samling historier og sange for hele familien.

Glæd jer til en overraskende og supermusikalsk blanding af musik, historier, teater og trylleri!

Trænger du til at grine og skråle sammen med ungerne? Så vil du og resten af familien med garanti føle jer i godt selskab med: Himma-Laila, den grimme indianerprinsesse med løgånde; verdens kedeligste far, løgnermoderen fra Vesterbro, nødden der drømte om at blive solodanser og alle de skæve og krøllede børn fra Cirkelgade.

Og I vil ikke kunne lade være med at synge med på de uimodståelige hits: ”Lækkerhedssangen” og ”Lige børn leger bedst”.

Koncerten byder selvfølgelig også på gode gamle kendinge fra Kaj og Andrea-repertoiret.

Det bliver ikke kedeligt

Mere om Ole Kibsgaard og Christine Skou (Karla)
Makkerparret har i mange år været med til at holde liv i DR’s populære dukker Kaj og Andrea, og Ole og Karla er blevet en trofast bestanddel i en ny børnegenerations bevidsthed og en del af Danmarks kulturkanon.

Gennem årene har der været stigende rift om den musikalske duo, der med deres egen karakteristiske, ligefremme og personlige stil henvender sig direkte til – og i øjenhøjde med – børnene. Ud over deres tv-optræden med de populære dukker har de formidlet klassisk musik til børn med Radiosymfoniorkesteret, haft deres eget børneshow på Pantomimeteatret og optrådt til festivaler, velgørenhedskoncerter, byfester og meget mere.

Vi kender desuden Ole Kibsgaard som guitarist i Shu-bi-dua og som musiker og producer på en lang række cd’er. Christine Skou husker vi helt tilbage fra slutningen af 1980’erne fra tv-serien Alle elsker Debbie. Siden har hun markeret sig som skuespiller, sanger, sangskriver, børnebogsforfatter, konferencier m.m.

For første gang går de to alsidige artister nu sammen om en børnebog med eget ”soundtrack”.

 

Del på de Sociale Medier

Facebook
Twitter
LinkedIn
Interesseret i denne kunstner?

Så send en helt uforpligtende forespørgsel

Følg med i nyhedsbrevet