Søg
pedersen findus

Peddersen & Findus – Frank M

Selv store statsmænd er gennem tiden sluppet godt af sted med at have et standpunkt, til de tog et nyt. Så nu melder Frank M sig på den bane. Da Frank M for nogle år siden udgav cd’en med egne sange om Peddersen & Findus, svor Frank M, at han aldrig ville optræde med de sange i udgaver, hvor han lavede singback til de originale indspilninger. Altså sang til en udgave af musikken fra en cd uden sang.

Men dengang vidste han jo ikke, at han pludselig en dag skulle opleve det fantastiske, at DR Oline spiller sangene fra cd’en hver eneste dag, og at en masse børn pludselig kender hans sange.
Dertil kommer at albummet har solgt mere end 15.000 eksemplarer.

Siden udgivelsen har Frank M spillet intime, akustiske solokoncerter med sangene, og det har han bestemt tænkt sig at fortsætte med. Men han oplever også oftere og oftere at få forespørgsler om, at spille større forstærkede koncerter med sangene, og det egner de akustiske udgaver sig ikke til.

Så nu tilbyder Frank M forstærkede koncerter, hvor han stadigvæk fortæller historier om Peddersen & Findus og krydrer med sangene i de elektriske udgaver, som børnene kender fra radioen og cd’en.

 

Del på de Sociale Medier

Facebook
Twitter
LinkedIn
Interesseret i denne kunstner?

Så send en helt uforpligtende forespørgsel

Følg med i nyhedsbrevet