Søg
sebastian klein

Sebastian Klein

børneunderholdning og foredrag i topklasse

Sebastian Klein har i mange år skabt nogle af de allerbedste tv-programmer for børn. Det er blevet til mange hundrede forskellige programmer, som har fornøjet danske børn i alle aldre. Men Sebastian kan mere end tv!

I Sebastians soloshow får du muligheden for at opleve ham live.
Sebastians skøre påfund, finurlige hjerne og utrolige energi gør showet til en hylende morsom oplevelse. På hidtil uset vis formår Sebastian at blande den helt rigtige cocktail af børne-tv, cirkus, dans og komik. Selv de voksne må give efter for latterkramperne, når Sebastian går amok!

Børneunderholdning

Foredrag: Natur og andre historier

Sebastian Klein og Safariduo

Sebastians Skøre Safarishow

Sebastian Klein og Chapper

Det Sygeligt Seje Cirkusshow

 

Sebastian Klein er ikke KUN børnenes ven 

Sebastian Klein kan andet og mere end underholde børn. Han er en kompetent forelæser med glimt i øjet og kan som foredragsholder belyse de fleste emner fra nye og overraskende vinkler.

Mulige foredragsemner er nævnt i flæng og tilfældig orden i nedenstående:

Natur, fugle (-influenza), børn, formidling, medier, humor, tv, familie, underholdningsindustrien, briller, rødhårede, biler, fluefiskeri, fodbold, alderdom, sodavand, alternativt smørrebrød, stress, ventetid, miljøpolitik, spaghetti, mobiltelefoner, trafiksikkerhed, it-revolutionen m.m.

Information:

Sceneområde på 5 x 2 meter samt en headset-mikrofon. Derudover bør det fremhæves, at showet egner sig bedst til små steder med maximalt 150-200 publikummer.

Det skøre Safari Show

Sebastian Klein og Det Skøre Safari Show.
Sebastians Skøre Safarishow er et afsindigt morsomt børneunderholdningsshow, som bejler kraftigt til titlen, som Danmarks bedste børne/familieshow.
Showet er et topkomisk og bundmusikalsk studie i veltømret børneunderholdning.

Sebastian Klein styrer med forbilledligt overblik og talent begivenhedernes gang og præsenterer/præsterer et sandt overflødighedshorn af sprudlende tryllenumre, grinagtige sange, besynderlige danse og forrygende artistnumre. Sebastian kombinerer på fantastisk vis gøgl, zoologi, musik og komik og strør om sig med de mest “utrolige” zoologiske sensationer. Således præsenteres publikum for forvoksede mus, rotter og dræberkaniner.

Børnene fastholdes 100 procent hele showet igennem, og de voksne må også finde sig i at vride sig af grin undervejs.
Sebastian Klein akkompagneres undervejs af musikerne Niklas Schneiderman (guitar og kor) og Aleksander Thastum (bongotrommer og kor).

CV:
Sebastian Klein er et kendt navn i enhver børnefamilie. Som børnevært på tv har han forfattet og medvirket i over 200 børneprogrammer. Siden han fik sit gennembrud som den finurlige naturprofessor Doktor Pjuskebusk, har han været hovedmanden bag succeser som Anton min hemmelige ven, Naturpatruljen, Afrikas Øje og mange andre. Sebastian Klein er desuden manden bag 7 børnebøger og over 100 radioudsendelser for børn, og han har igennem de seneste år turneret landet tyndt med forskellige børne/familieshows.
Endelig har Sebastian lagt stemme til et mindre hav af forskellige dukke og tegnefilm samt i en årrække været klummeskribent i både B.T. og Mama (Forældre og Børn).

Det skøre Safari Show kan også bestilles med juletema som: Sebastians Skøre JuleSafari Show.

Her kan man møde julemusen Julius, som er bedste venner med julemanden.

 

Sebastian Klein og Lars Ostenfeld

Klamt, Ækelt og Ulækkert
Er titlen på en tv-serie på DR-Ramasjang med Sebastian Klein som vært.

Men programmet kan også opleves live !
Sebastian Klein og hans mangeårige ven, instruktør og fotograf Lars Ostenfeld har bl.a. underholdt os med Afrikas Øje, Naturpatruljen og Kære Sebastian.

Nu har de lavet et helt nyt show for børn og deres forældre, og det bliver helt sikkert både … Klamt, Ækelt og Ulækkert.

Rør ved en levende slange, spis en melorm og gæt en lort!

Det er blot nogle af de ting, som publikum vil blive udsat for i et hæsblæsende og til tider aldeles grænseoverskridende show, hvis lige aldrig er set før i Danmark.

Det er underholdning, der gør dig klogere.

Det er Klamt, Ækelt og Ulækkert.

Sebastian Klein og Lars Ostenfeld tager udgangspunkt i de mange rejser sammen, og beretter levende om f.eks. dengang
Lars Ostenfelds søn blev bidt af en kobraslange i Afrika.

Hvad ved publikum om slanger, og er der mon nogen, der tør røre?
Eller der den nogen, der vil spise de melorme, der ristes og krydres med Sebastians egen krydderimix?

Test din egen viden: Gæt en lort og vær parat til at blive forundret, forbløffet og måske endda lidt forskrækket, når Lars og Sebastian giver den gas med KLAMT, ÆKELT OG ULÆKKERT.

Information:

Varighed: 1 x 60 min.
Der kræves to headset-mikrofoner ved over 150 mennesker.

 

Del på de Sociale Medier

Facebook
Twitter
LinkedIn
Interesseret i denne kunstner?

Så send en helt uforpligtende forespørgsel

Følg med i nyhedsbrevet