skovnissen kogle

Skovnissen Kogle

Skovnissen Kogle bor i en Trylleskov langt, langt borte. I trylleskoven er alle træer, svampe og blomster af balloner. Når det regner, regner det med sølvglimmer, og når det sner med guldglimmer.

Skovnissen sover under juletræet, når børnene ankommer til julefesten. Sammen med nissepigerne vækker børnene skovnissen og lytter til historier om trylleskoven, imens der ventes på julemanden. Den gamle ugle, som er 200 år gammel, har sagt, at man kun må røre blomsterne og træerne, når det ikke regner eller sner, for ellers går balloner i stykker, når der ligger glimmerstøv på.

Skovnissens tøj er i naturens farver; grønt og brunt og beige samt en lang grøn nissehue med orange kvast, som nissen har farvet med efterårsbladenes farver.

Kogle har frejner og lange grønne øre som alferne. Det er, så hun bedre kan høre med ugleposten, det lille perlebesatte trærør Kogle har hængende i sit bælte. Kogle og den gamle ugle kan nemlig kontakte hinanden gennem røret. Den kloge gamle ugle har hjulpet Kogle med mange ting. Bl.a. har uglen lært Kogle, hvordan hun kan fremstille rensdyr, specielt Rudolf, ud af balloner. Kogle har også lært, hvordan man kan i balloner fremstiller snemænd, mus, julemænd og andre spændende ting.

Når Kogle har fortalt nogle af sine fantastiske historier fra Trylleskoven, kalder de sammen på julemanden. Når der er festet om træet, og julemanden er gået, underholder Kogle og nissepigerne børnene med leg og dans. Deler eventuelle gaver og/eller godteposer ud fra kunden, stiller op til fotografering ved deres flotte julepyntede hjørne samt ansigtsmaler og/eller binder balloner.

Kogle og nissepigerne tager sig af børnene, til festen er slut, så alle går hjem i glad julestemning.

Kogle og nissepigerne kan også underholde om træet uden julemanden.

Bemærk! Kogle kan tage sin egen julemusik med til dans om træet, som er glade kvikke julesange.

Varighed: 1 x 120 min. (med julesminke) eller 1 x 120 min. (med ballondyr) til børnene.

 

Del på de Sociale Medier

Facebook
Twitter
LinkedIn
Interesseret i denne kunstner?

Så send en helt uforpligtende forespørgsel

Følg med i nyhedsbrevet