tonny trifolikom

Tonny Trifolikom

– en soloforestilling

Professor Trifolikoms triomfolerende solokavalkade for evigt enfoldige, elendige alvorlige og alvorligt latterramte. Hvis du ikke passer på målgruppen, kan du godt komme til det, når du ser tusindkunstneren fremtrylle løver og elefanter, fjernstyre publikum og forvirre fjogede børn med snore og sakse.

Eller når du ser franskmandens elefante kropsekvilibrisme på en klapstol, Rocker-Kurts hang til sydfynske frugter og klovnen August, der ikke kan få skruet skaftet fast på sin svaber.

Stemningen bygges op af landsbytossens tro tjener.

Tonny Trifolikom er den rendyrkede klovn og gøgler. Han har optrådt i Cirkus Krone, Cirkus Schumann, De Gale Gøglere, Cirkus Freja, flere gange på tv og en enkelt gang som kongelig hofnar for selveste dronning Margrethe.

Hans solokavalkade består af mange figurer, og han kan optræde næsten hvor som helst – og måske når som helst.

 

Del på de Sociale Medier

Facebook
Twitter
LinkedIn
Interesseret i denne kunstner?

Så send en helt uforpligtende forespørgsel

Følg med i nyhedsbrevet