Søg
trylle thomas

Trylle Thomas

– trylleshow for hele familien

Der er aldrig noget, som er sikkert, når Trylle Thomas går på scenen, for der er fuld fart med trylleri, gøgl og gags.

Man taber helt sikkert kæben, når Thomas tryller en bowlingkugle væk eller en flaske whisky frem fra den tomme luft. Og hvordan er det lige, at han får en træfugl til at finde præcis det kort, som én blandt publikum allerede har trukket fra bunken med spillekort? Eller hvad med de to tørklæder, der først bliver til ét, inden der igen er to tørklæder, men nu i nye farver? Desuden kommer børnene op på scenen og hjælper med at trylle.

Det er jeres valg, om det skal være scenetrylleri eller close-up trylleri. Sceneshowet varer typisk 30-40 minutter. Bagefter er der mulighed for at bede Thomas om at lave sjove ballondyr til børnene.

Close-up trylleri foregår lige foran næsen. Det kan være trylleri med kort, mønter, snørebånd eller tørklæder. Close-up trylleri er en god aktivitet i gågader, storcentre eller firmafester, hvor Thomas går rundt mellem bordene. Måske har I brug for blikfang på en messe. Det kan Trylle Thomas også hjælpe med. Ved Magisk Junior Weekend sluttede Thomas på en flot tredjeplads i close-up trylleri.

Trylle Thomas er meget fleksibel. Han går langt for at opfylde specielle ønsker. Ud over at trylle og lave ballondyr jonglerer han bl.a. med ildfakler.

Thomas’ mål er at blive professionel tryllekunstner. 6000 tilskuere er foreløbig hans største publikum. Thomas har optrådt med trylleri siden 2001 og leveret mange shows i Danmark og Grønland – showet kan ses af alle med en barnelig sjæl.

Ballonopsendelse

Opsendelser af 500 eller 1000 balloner skaber stor opmærksomhed og kan ses langt væk. Det er en rigtig god idé til byfester, bryllupper, fødselsdage og andre arrangementer og mærkedage. Vi sørger for helium, ballonnet, balloner i de ønskede farver og tilladelse.

 

Del på de Sociale Medier

Facebook
Twitter
LinkedIn
Interesseret i denne kunstner?

Så send en helt uforpligtende forespørgsel

Følg med i nyhedsbrevet