volante bifald

Del på de sociale medier

Volantes Company - Video

Volantes er et cirkus-kompagni bestående af tre energiske unge mænd.
Jonathan Bendtsen, Daniel  Bendtsen og Mads Panik.

Med erfaring fra Cirque du Soleil, samt andre store internationale kontrakter og scener, er de tre artister klar til at udføre teknik i verdensklasse med discipliner som vippebræt/teeterboard, cyr wheel, jonglering og akrobatik, udført med selvironi og slapstick i øjenhøjde med publikum.

De stiftede gruppen i januar 2019, og har efterfølgende arbejdet sig frem til den tragikomiske, tempofyldte og forbløffende forestilling Slabam.
Forestillingen har tidligere spillet på Passagefestival 2020 og ad flere omgange på AFUKs scene. Nu er den klar til at sprede grin og glæde i hele landet.

Forestillingen Slabam

Tre cirkusartister kæmper ihærdigt med at spille deres show men kommer konstant ud for uheld, tekniske problemer og interne stridigheder bag scenetæppet. De gør alle tre deres ypperste for at showet fortsætter uforstyrret for publikum, men de tre artister ender i stedet med at skabe total kaos, hvor backstage og frontstage smelter sammen i et. Det hele kulminerer i en stor finale, med hæsblæsende akrobatik i op til 8 meters højde.

I Slabam kommer publikum helt tæt på de dramaer og magtkampe som udspiller sig foran og bagved scenetæppet, da scenografien giver en direkte udsigt til backstage.

Forestillingen er pakket med cirkusdiscipliner som partner-akrobatik, danse-akrobatik, teeterboard, jonglering, objekt-manipulation, cyr wheel og ethjulet cykling. Alt sammen skarpt koreograferet, udført med højt teknisk niveau i en humoristisk dynamik med publikum,  som går lige i latter musklerne hos både børn og voksne.

Slabam kan spilles udendørs og indendørs, pladsmæssigt kræver det optimalt en  diameter på 8×8 meter og enten 6 eller 8 meters højde som minimum. Forestillingen har dog spillet på mindre arealer, hvor artisterne har været flexible, og tilpasset sig området hvilket ikke gik ud over publikums oplevelse af forestillingen.

Ildshow

Showet er fyldt med ild-rutiner, bl.a. med fakler, stave og diabolo. Disse rutiner er perfekt synkroniseret til musikken og fusioneret med dans og capoeira moves, hvilket gør Volantes’ ild-shows helt unikke.

Showet er skabt for at sprede lys, glæde og inspiration i en tid hvor tilværelsen kan virke hård og mørk.

Varighed: 20 minutter med 2 til 3 artister alt efter behov.

Jonathans solo-show

Det består af jonglering af knive på balancebræt eller stige, samt ballondyr, diabolo og masser af humor!

Han vil med en række jokes og snak få publikum op at køre af grin, samtidig med de bliver forbløffet af de vilde og farlige tricks.

Dette show byder på en masse til de voksne samtidig med at børnene også bliver maximalt underholdt.

I tilfælde af booking kun til børnearrangementer eller udelukkende målrettet voksne, vil Jonathan med hans erfaring justere det til behovet.

Varighed: 30 min.

Individuelle numre

Eksempelvis kan Mads Panik levere et kegle- og ethjulet cykel-nummer.

Mads har med sin medfødte cirkus baggrund en “stage presence” udover det sædvanlige. Han vil med højt tempo og sin unikke stil lave vilde tricks, enten ild-kegler eller normale kegler. På ethjulet cykel vil I også kunne se ham jonglere på en meget høj en af slagsen.

Jonathan Bendtsen leverer cyr wheel-, diabolo-, hatte-, og violin-numre. Teeterboard- nummeret er med Jonathan og Daniel.

I cyr wheel-nummeret vil Jonathan udfolde fantastiske og visuelt æstetiske tricks til smuk og episk musik, med sølv-wheel eller blinkende LED-wheel.

Hvorimod han i de følgende numre vil spille mere på charme og humor.

Daniel Bendtsen leverer et hæsblæsende teeterboard-show, sammen med enten Mads, Jonathan, eller dem begge to. Dette nummer er det største og mest spektakulære nummer i repertoiret, da akrobaterne vil lave vilde saltoer i 7 meters højde, og et fornøjeligt spil med publikum vil få begejstringen helt i top.

Varighed: 5-10 min.

Workshops

Udover forestillinger, laver de også workshops, i hvilke de deler ud af deres erfaringer på mange sjove måder. En workshop kommer som regel inklusiv en forestilling til slut.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Volantes Company, er du velkommen til at ringe eller sende en mail, se vores Bookingforespørgsel, hvor du beskriver dit arrangement, og vi vil vende tilbage med priser på Volantes Company.

For booking af Volantes Company ring til Børneunderholdning: Booking tlf: 7026 0100

    Book kunstneren

    volante bifald

    Del på de sociale medier

    Volantes Company - Video

    Vi hjælper dig hele vejen - Sådan booker du

    1

    Oplys om arrangementets størrelse, og evt. navn på ønskede kunstner. Benyt formularen eller ring tlf. 7026 0100

    2

    Sammen finder vi den kunstner der matcher publikum, budget og arrangementet bedst.

    3

    Når aftalen er på plads, fremsendes en kontrakt til underskrift hos jer. - herefter underskriver vi vores del.

    4

    Sammen planlægger vi afviklingen af arrangementet - Så oplevelsen kan blive magisk og enestående.