Søg

Det nye rockshow for børn ”Klima For Kids” tager klimaet under kærlig behandling, og vi får snakket lidt om det med bilkørsel, plastiksvineri, olie og benzin. Det er stadig et humoristisk rockshow, men det handler om noget alvorligt, som der måske bliver tid til at snakke om efter et aldeles underligt år med fokus på andre store problemer.

Det er muligt, vi citerer en navnkundig dansk politiker forkert, men vi synes altså ”klimatøser” er seje, og piger er jo de bedste til alt – fx er det en svensk pige, der har gjort det med klima populært i hele verden.

Vanen tro pakker vi i ”Børn To Be Wild” budskaber ind i humor og rockmusik. Det er nu sjovest, når det er skægt, og 43 minutter med løftet pegefinger virker kun, hvis lillefingeren ryger med i vejret!

”De voksne de vil snyde os og kør’ os til og fra
men vi vil hellere cykle selv, så kære mor og far
der’ ingen grund til bil med mer’ – vi klarer os endda
for vi skal faktisk prøv’ at vind’ Jeres dårlig’ klima-sag”
(Fra en ny sang fra det nye show om en gammel ting)

Læs mere om Børn To Be Wild og book dem her